23948sdkhjf

HMF-direktør efter storbrand: Tankerne fløj rundt i hovedet på mig

Den aarhusianske kranproducent HMF blev tirsdag ramt af en omfattende brand på sin fabrik i Galten. Og det var selvsagt ikke nogen god oplevelse for medarbejderne og administrerende direktør Jens Seehusen Christensen.

- Jeg var faktisk lige kommet på fabrikken, da branden brød ud. Jeg har ikke ord for, hvordan det er at se stedet brænde, men det var ikke sjovt. Det var faktisk meget, meget ubehageligt, og tankerne fløj rundt i hovedet på mig, siger han til Midtjyllands Avis

I en efterfølgende pressemeddelelse roser han dog sine medarbejdere for deres håndtering af branden, og punkt nummer ét på dagsordenen har været hurtigst muligt at få produktionen reetableret.

På lokatinen i Galten er det "kun" produktionsbygningen der er brændt. På stedet har man også serviceværksted, opbygningsværksted og kontorbygninger. Disse står alle uberørte af branden, og medarbejderne hér kan derfor fortsætte arbejdet i dag.

Der var derfor heftig aktivitet hos virksomheden i løbet af onsdagen. Dele af produktionen er ved at blive flyttet, og virksomheden prøver at få overblik over, hvordan den produktion, som foregik i Galten, kan udføres i hovedkvarteret i Højbjerg eller andre steder.

- Virksomheden har et ambitiøst mål om at lave et nyt setup inden udgangen af næste uge, og hele organisationen støtter op omkring dette, skriver HMF i en pressemeddelelse.

Jens Seehusen Christensenser forholdvist optimistisk på mulighederne:

- Branden har selvfølgelig givet os nogle udfordringer, men heldigvis har vi et stærkt netværk af partnere og underleverandører. Hertil har vi mulighed for at flytte noget af produktionen fra Galten over til vores andre produktionshaller, så derfor er jeg optimistisk i forhold til produktion og levering af de delkomponenter, som vi producerede i den nu nedbrændte bygning, siger han i pressemeddelelsen.

Stolt af medarbejderne

Jens Seehusen var til stede under branden i går. Han siger:

- Jeg vil gerne understrege, hvor stolt jeg er af de medarbejdere, som var til stede. Alle fulgte vores sikkerhedsprocedurer og blev reddet ud i sikkerhed, hvilket også betyder, at ingen mennesker kom til skade under branden. En stor ros til alle, som var til stede og involveret i Galten. Hertil også en stor tak til brandvæsenets, beredskabsstyrelsens og politiets massive indsats.

Nedenstående video er produceret af 24-7news

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.093