23948sdkhjf

Serman & Tipsmark får ny direktørduo som øverste ledelse

Efter 14 år i rollen som administrerende direktør i Serman & Tipsmark har Alex Laursen nu givet stafetten videre til 41-årige Bo Fisker, der bliver ny administrerende direktør, samt 39-årige Henning Dybro, der tiltræder som ny teknisk direktør.

Bo Fisker har været CFO i Serman & Tipsmark siden 2018, mens Henning Dybro har arbejdet i virksomheden siden 2011 – de seneste tre år som teknisk chef for virksomhedens udviklingsafdeling og medlem af virksomhedens ledergruppe:

- Serman & Tipsmark er en yderst veldrevet virksomhed, og vi har været meget glade for samarbejdet med Alex Laursen. Vi har dog samtidig fuld forståelse for, at han nu vil prøve kræfter med et nyt job inden for industrien. Samtidig er vi glade for den tillid, som ejerne har vist os ved at indsætte Henning og mig i direktionen. Vi glæder os meget til det arbejde, vi nu står over for, forklarer Bo Fisker.

Med den nye direktørduo er både kommercielle og tekniske kompetencer tilgodeset. Bo Fisker er uddannet revisor og har en mangeårig erfaring med økonomiledelse blandt andet fra Scandinavian Boiler Service og SBS International i Pandrup. Henning Dybro er uddannet maskiningeniør og har erfaring fra både MAN Diesel & Turbo i Frederikshavn samt Serman & Tipsmark:

- Vi skal bygge videre på vores specialistrolle som førende inden for avanceret hydraulik til industri, offshore, marine samt mobil- og energiområdet. Her får vi brug for både økonomiske, kommercielle og tekniske kompetencer, og det kan Bo og jeg levere tilsammen, siger Henning Dybro videre.

Den nye direktion, der således udgøres af Bo Fisker og Henning Dybro, tiltræder dags dato, mandag den 18. oktober.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125