23948sdkhjf

Vindmølle sprængt væk i testcenter: Den faldt helt som den skulle

Torsdag kl. 16.15 lød et brag i vindmølle-testcentret i Østerild i Thy.

En 192 meter høj testmølle - målt fra jorden til spidsen af vingerne i topposition - med en rotordiameter på 150 meter og en navhøjde på 117 meter, skulle fjernes, og det skete med et brag, skriver Nordjyske.

Møllen af typen GE 150-6 MW skulle fjernes fra standplads 1 i testcentret, hvor den har stået siden 2016, hvor der er blevet testet på møllen.

Men nu har EDF Renewables altså fået de data ind, de kom for. Derfor skulle møllen væk for at gøre plads til en ny og større. Heldigvis faldt møllen helt som den skulle. 

Inden sprængningen var alle brugbare dele taget ud af møllen, det vil sige de elektriske komponeter ligesom den var tømt for olie. De fleste mekaniske dele blev dog tilbage i møllen. 

Om Testercenter Østerild

Testcenteret råder over ni testpladser.

Plads nummer et er nu tom.

På plads nummer to til fem tester Vestas sine møller, mens Siemens Gamesa råder over plads seks til otte. 

GE renewables er øjeblikket ved at rejse en ny mølle på plads nummer ni.

Kilde: DTU

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078