23948sdkhjf

På messe midt i teknologi-orkanens øje: Det er her, vi skal være

Hal F blev natten til onsdag omdannet til Technomania. Der er her, man møder små teknologiske startups og hører om den allernyeste udvikling indenfor digitalisering, robotter og iværksætteri.

Midt i det hele finder man dog en særdeles veletableret spiller i skikkelse af det mere end 30 år gamle udviklingshus Develco.

Og det er ingen tilfældighed, at Develco har placeret sig på Technomania-messen, fortæller adm. direktør Jakob Bjerre.

- Det er her, ny teknologi rører sig, og hvor folk kommer for at høre om ny teknologi. Det er også her vi gerne vil være i stedet for at stå ovre i den gamle hal, hvor folk kommer og køber søm, skruer og gummihandsker, lyder det fra Develco-direktøren.

Fokus for Develco er i høj grad på elektrificering og digitalisering af industrielle produkter gennem udvikling af embedded software og elektronik. På den led er Develco interesseret i et bredt udsnit af de virksomheder, der er til stede på HI.

Men Develco går også efter de små startups, der står rundt omkring dem på Technomania.

HI-messen handler dog ikke decideret om at hente nye kunder med hjem.

- Kan vi bare få én ny kunde, så er vi glade, konstaterer Jacob Bjerre.

- Fra vi starter med at snakke med kunden, og til det bliver til noget, kan der godt gå lang tid. Så det er lige så meget for at få skabt netværk og kontakter, det er lige så vigtigt. Det er jo ikke et produkt, vi sælger, det er en serviceydelse og en overvejelse. Det er et spørgsmål om timing for, hvornår kunden lige har brug for os, uddyber han.

Han var da også glad for overhovedet at kunne deltage i messer igen oven på coronakrisen, og også netværksmæssigt har HI været en god oplevelse for ham og resten af Develco-teamet, da Metal Supply fangede ham torsdag formiddag.

- Nu er det kun én dag, vi har været her, men der er masser af besøgende. Og jo flere besøgende jo bedre. Der er flere at snakke med, og det giver noget mere interesse og noget mere liv. Det er selvfølgelig ikke dem alle sammen, der er potentielle kunder, men der er nogen imellem, siger Jacob Bjerre.

Artiklen er en del af temaet HI 2021.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078