23948sdkhjf

Industrichef: - I min verden er det her en katastrofe

Jobsituationen i industrien er helt uholdbar, og den nye trepartsaftale på jobområdet er langt fra god nok.

Det mener Annette Mosegaard, som er Koncern- og HR-chef hos KP Components, der holder til i Spjald og i årevis har meldt offentligt ud, at der skal gøres meget mere for at få flere ind i industrifagene.

Annette Mosegaard siger til TV Midtvest, at KP Components lige nu leder forgæves efter specielt udlærte industriteknikere med et dansk pas.

Trepartsaftalen mellem regeringen, arbejdsmarkedets parter og Kommunernes Landsforening indeholder følgende:

  • Styrket fokus på jobformidling i kommuner og a-kasser
  • De regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) kan iværksætte initiativer målrettet brancher, der mangler arbejdskraft
  •  Jobrettede aktiviteter for kommende dimittender
  • Forsøg med jobrettet indsats for unge og styrket voksenlærlingeordning
  • Midlertidig mulighed for gratis a-kasse-medlemskab til elever og lærlinge med bijob
  • Forbud mod at screene ansøgninger på baggrund af alder
  • Pulje til særlig indsats for seniorer
  • Fokus på lokale løsninger til øget fastholdelse af seniorer på arbejdspladsen Styrket jobrotationsordning

- Vi har kæmpestore udfordringer. Siden jul har vi ansat 75 nye medarbejder- 60 af dem i produktionen. Men lige nu har jeg stadig 18 ledige stillinger. Det betyder, at vi ikke kan levere til tiden og at vi må sige nej til ordrer. Vi er virkelig, virkelig pressede, siger Annette Mosegaard til TV Midtvest.

Derfor burde den nye trepartsaftale have meget mere fokus på muligheden for at fastholde udenlandsk arbejdskraft, som KP Components selv har satset på de seneste år.

For KP Components er selv afhængig af, at deres mange rumænske medarbejdere bliver længere end et halvt år. 

- Så hvordan integrerer vi i Danmark, hvordan lærer de sproget, og hvordan bliver de en del af det danske samfund? Den del kan jeg ikke se er en del af aftalen, og det synes jeg er superærgerligt, lyder det fra Annette Mosegaard i TV Midtvest.

Læs artiklen fra TV Midtvest HER

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079