23948sdkhjf

Frustreret Metal-boss til virksomhederne: Tag lærlinge eller bliv sanktioneret

Dansk Metal er med en ledighedsprocent på 2,8 procent et af de fagforbund med allerlavest ledighed i Danmark. Og metalvirksomhederne skriger da også på faglært arbejdskraft, men langt hen ad vejen ligger de, som de selv har redt, siger formand for Dansk Metal, Claus Jensen, til Finans.

Han anklager nemlig virksomhederne for ikke at tage de lærlinge, de har lovet.

- Vi lavede en aftale i 2016 med nogle krav, som betød, at antallet af lærlinge på vores fem hovedområder steg med godt og vel 800 lærlinge. Da vi så skulle lave en ny aftale i 2018, mente arbejdsgiverne, at kravene var for skrappe, og at de nok skulle levere alligevel. Så blev det udvandet lidt, men så faldt antallet af lærlinge på vores fem hovedområder til godt 400. Det er to skridt frem og et tilbage, og det er på nogle af de områder, hvor virksomhederne virkelig skriger på arbejdskraft, siger Claus Jensen til Finans.

Som repræsentant for fagbevægelsen sidder Claus Jensen med i de trepartsforhandlinger, hvor fagbevægelsen sammen med arbejdsgiverne og regeringen skal skaffe mere arbejdskraft.

Her bringer Metal-bossen fem konkrete forslag med: Virksomheder der ikke tager tilstrækkeligt med lærlinge skal sanktioneres økonomisk, erhvervspraktik skal gøres obligatorisk i folkeskolen, seniorordninger skal gøre det mere attraktivt at blive på arbejdsmarkedet, ordningen med, at man kan tage en erhvervsuddannelse med en dagpengesats på 110 procent, skal gøres permanent, og sidst men ikke mindst skal ufaglærte kunne få en realkompetencevurdering , der giver bevis på nogle af de kompetencer, de har opnået gennem deres arbejde.

Som en gulerod til de virksomheder, der lever op til deres ansvar, vil Claus Jensen til gengæld gøre det lettere at hente udenlandsk arbejdskraft.

Originalartikel: https://finans.dk/politik/ECE13306900/metalformand-jeg-er-sgu-ved-at-blive-en-smule-frustreret/

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11