23948sdkhjf

Erhvervsminister kiggede forbi Technicon

Automationshuset Technicon fik mulighed for at vise det nyeste og bedste inden for avanceret robotteknologi til erhvervsminister Simon Kollerup, der mandag den 27. september havde valgt at besøge Hobro-virksomheden.

Det er nemlig gået stærkt for Technicon. Det er syv år siden, virksomheden så dagens lys. I dag er Technicon blandt de førende inden for brugervenlige og fleksible automationsløsninger, og en lang række danske industrivirksomheder er i dag samarbejdspartner med Technicon.

Kollerup præsenterede regeringens nye robotanalyse

Det var det innovative, kompetencerne og de vækstmuligheder, robotbranchen rummer, som var baggrunden for Simon Kollerups besøg. I forbindelse med besøget offentliggjorde Kollerup regeringens nye analyse om det store uforløste automationspotentiale, der er blandt mange produktionsvirksomheder.

Casper Hansen, CEO hos Technicon, ser det som et stærkt og godt signal at erhvervsministeren har fokus på robotteknologiens muligheder:

- Det er meget positivt, at der fra politisk side er fokus på robotters samfundsmæssige gevinster, og det er glædeligt, at analysen bekræfter de store samfundsøkonomiske og virksomhedsmæssige fordele, der er i at især flere SMV’ere anvender robotter i den daglige produktion, siger Casper Hansen.

I forhold til regeringens nye analyse er Casper Hansen enig i konklusionerne og hæfter sig ved de barrierer, som ifølge analysen får virksomheder til at afholde fra at investere i robotter.

- Analysen peger på, at virksomheder anser mangel på kompetencer, viden og tid er en hæmsko. Jeg vil vove den påstand, at det aldrig har været lettere at komme i gang med robotter, og i en tid som denne, hvor mange virksomheder spejder forgæves efter arbejdskraft, er gevinsterne ved fleksibel automation endnu større, siger Casper Hansen.

Ud over at være landsdækkende forhandler af blandt andet Universal Robots, Mobile Industrial Robots, OnRobot-gribere og Robotiq-udstyr er Technicon samtidig ofte sparrings- og udviklingspartner, når virksomheder og organisationer i såvel Danmark som udlandet skal sætte turbo på den digitale og automationsmæssige strategi eller har en specifik produktionsmæssig udfordring.

Det er netop i spændingsfeltet mellem udbredelse og innovation, at hovedårsagerne til Technicons vækst skal findes. Technicons store ambition er, at teknologi skal og bør være hvermandseje. Samtidig udfordrer Technicon konstant grænserne for, hvad der er teknologisk muligt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094