Det er ikke hos Ib Andresen Industri, at man hører klager over ikke at kunne få nok stål. Også selv om virksomheden har meget travlt i øjeblikket med at levere forarbejdet stål til industrien.
- Vi kan skaffe det stål, vi skal bruge indtil nu. Det er klart, at vi er udfordret af de lange leveringstider, men kunderne kan bare komme med deres ønsker, siger adm. direktør Bjørn Thorsen, Ib Andresen Industri. Han oplever dermed ikke den knaphed, som man ser andre steder.