23948sdkhjf

De autonome robotter får eget laboratorium

Hvad kan autonome, kørende robotter bruges til? Hvordan kan de færdes sikkert udenfor?

Det er sådan nogle spørgsmål, som kan afklares i et nyt Autonomous Robotics Lab, som netop er åbnet i Teknologisk Instituts Robotcenter i Odense. Her kan virksomheder komme og afprøve deres autonome robotter. Det skal fremme udviklingen af autonome robotter i Danmark.

- Nu er tiden kommet til, at robotterne skal ud og arbejde i miljøer, som kræver, at de kan bevæge sig frit. Det er en enorm vækstmulighed for dansk robotindustri - fra anvendelse i industriproduktionen til potentielt alle dele af samfundet. Fremtidens robotteknologi er ikke kun forbeholdt fabrikkerne, siger adm. direktør for Teknologisk Institut, Juan Farré.

- Robotterne skal også ud at hjælpe danske virksomheder i mange andre brancher; eksempelvis landbrug, sundhedssektoren, byggeri og logistik. Robotterne bliver et vigtigt element i forhold til at afhjælpe fremtidens mangel på arbejdskraft i Danmark.

Autonomous Robotics Lab er en del af resultatkontrakten "Intelligente og Autonome robotter", hvor Teknologisk Institut i samarbejde med industrien vil udforske potentialet for robotteknologi og udvikle, demonstrere og formidle de nyeste teknologier, der kan muliggøre brugen af robotter.

Andre udfordringer

Der er andre udfordringer, når robotterne bevæger sig fra fabriksgulvet og ud i det fri.

- Når robotterne skal overføres fra fabriksgulvet til det fri, kræver det avanceret teknologi, eftersom de nu skal navigere i ofte mere ustrukturerede og ukendte miljøer. Det er robotter som udgangspunkt ikke gode til. Men med kunstig intelligens, nye, avancerede sensorer og teknologier til bedre menneske-robot samspil kan vi skabe nye muligheder for robotterne, som vil kunne begynde at udføre opgaver i det offentlige rum, uden at vi går på kompromis med sikkerheden, siger Lars Dalsgaard, der er sektionsleder og ansvarlig for det nye laboratorium.

Artiklen er en del af temaet Fremtidens Automation.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079