23948sdkhjf

Spin Robotics vil hente millioner til global ekspansion

Det fynske firma Spin Robotics, som gik på markedet med en nyudviklet skruerobot i juni, vil nu ud og finde investorer, så firmaet kan komme hurtigere på markedet. Ambitionen er at nå en omsætning på 100 mio. kr. i løbet af de kommende år.

- Vi har styr på udviklingen, så nu skal vi skalere vores salg, og det koster penge. Når man går globalt, kræver det tilstedeværelse for eksempel i USA og Asien. Den slags kan man gøre over tid, og vi kunne skabe det selv, men vi er så tilpas utålmodige, at vi skal have gjort det nu. Vi har et super godt produkt, siger adm. direktør Teit Silberling, Spin Robotics, til Fyens Stiftstidende.

Han ejer Spin Robotics sammen med idemanden Thomas Sølund. De to søger en investor, der vil skyde tre millioner kroner i selskabet mod at få en andel på 10 procent.

Spin Robotics har i dag 11 medarbejdere. Selskabet har allerede aftaler med 10 distributører i Danmark, Tyskland, Holland og Tjekkiet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078