23948sdkhjf

Producent af industri-porte får ny ejer

Den 129 år gamle Horsens-virksomhed Niels Burcharth A/S, der producerer transportbånd og industriporte, har skiftet ejer. Efter mere end 50 års ejerskab har familien Burcharth valgt at sælge virksomheden. Den nye hovedaktionær er Bagger-Sørensen Equity A/S, der er ejet af Bagger-Sørensen familien i Vejle. Selskabet overtager 88 procent af ejerskabet i virksomheden. De resterende 12 procent ejes af den nuværende og tidligere ledelse.

Virksomheden fortsætter som hidtil med samme medarbejderstab, navn og adresse. Adm. direktør i Niels Burcharth A/S, Nicolai Hansen, ser frem til samarbejdet med de nye ejer.

- Vi er overbeviste om, at Bagger-Sørensen Equity A/S kan bidrage positivt til den fortsatte udviklingen af virksomheden. Efter familien Burcharths mere end 50 års ejerskab, er det selvfølgelig en ny situation for virksomheden, vi står med, men vi er sikre på, at vi fortsat kan bevare virksomhedens DNA, så vi kan yde og forbedre den service, vi tilbyder vores kunder, udtaler direktøren i pressemeddelelse.

Ny bestyrelsesformand bliver Søren Birn, administrerende direktør i Bagger-Sørensen Equity A/S. Søren Birn glæder sig over, at Vejle-virksomheden fik muligheden for at overtage virksomheden.

 - Virksomheden er anerkendt både i Danmark og de øvrige nordiske lande for at være meget kompetent og professionel inden for sine produktområder. Sammen med den dygtige ledelse og de kompetente medarbejdere i organisationen ser vi frem til at fortsætte udviklingen, udtaler den nye bestyrelsesformand i den fælles pressemeddelse.

Virksomhenden, der i dag hedder Niels Burchharth A/S blev stiftet i 1892 i Horsens. Det var en grossistvirksomheden med salg af industriprodukter i bred forstand, men i løbet af 1980' erne blev virksomheden producent og har fokuseret på transportbånd og industriporte. Sidste år beskæftigede virksomheden i gennemsnit 20 fuldtidsansatte, landede en bruttofortjeneste på godt 23 millioner kroner og et resultat før skat på lige under 10 millioner kroner.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078