Give Steel skal levere 1.192 tons stålkonstruktioner med EPD miljøvaredeklaration til Sverige, hvor Logistic Contractor opfører et stort logistikbyggeri for Frode Laursen.
Centeret opføres på en 175.000 kvadratmeter stor grund i Eskilstuna Logistikpark syd for Stockholm.
Frode Laursen købte de første 40.000 kvadratmeter i Eskilstuna tilbage i 2016. I december 2020 supplerede selskabet med yderligere 135.000.
Til projektet i Eskilstuna har Give Steel leveret gitterspær og stålspær. Alle konstruktioner er dansk-producerede i Brande og EPD-deklareret efter nyeste beregningsgrundlag.
Give Steel har beregnet og modelleret sagen på bare 7 uger.
Øget efterspørgsel
Give Steel oplever en øget efterspørgsel på stålkonstruktioner med miljøvaredeklaration i flere nordiske lande. Dog er efterspørgslen i Danmark ikke helt så stor endnu.
- Efterspørgslen på bæredygtigt logistikbyggeri er endnu ikke stå stor i Danmark, hvor vi stadig kun har set de første takter til mere bæredygtigt logistikbyggeri. Det vil dog ændre sig med de nye byggekrav, der træder i kraft i 2023, der fordrer at byggeriet har en max CO2 udledning på 12 kg CO2/m2/ år, lyder det fra Give Steel,
De første tegn på fremtidens bæredygtige logistikbyggeri har dog allerede vist sig i Danmark, hvor Give Steel i foråret leverede over 200 tons stålkonstruktioner til Danmarks første DGNB certificerede logistikcenter i Taulov.
Give Steels stålkonstruktioner har siden 2020 haft EPD miljøvaredeklaration.