23948sdkhjf

Nyt kølesmøremiddel lettede arbejdsgang

Varimixer har over 100 år på bagen. Den unge mekaniker Palle H. Wodschow grundlagde i 1915 virksomheden, da han kunne se, at de mange bagerier, der skød op i de år, havde brug for en solid maskine til at ælte dejen. I dag er Varimixer specialister inden for røremaskiner til professionelle og producerer røremaskiner fra fem op til 200 liter.

For et par år siden blev de købt af amerikanske Middleby, som betyder, at der er kommet endnu mere gang i det internationale marked, blandt andet har man indgået en aftale om leverancer til Pizza Hut-kæden, som ekspanderer i hele verden. 

Produktionen ligger i Danmark, hvor man monterer og pakker maskiner. I Brøndby producerer man de krævende nøglekomponenter, der indgår i røremaskinen, for eksempel aksler til planetgearkassen.

I produktionen anvender man derfor kølesmøremidler, og det er et produkt, som tidligere har givet anledning til ekstra arbejde i produktionen. Det er nu ændret, da virksomheden har fået et nyt produkt i maskinerne. Det kommer fra tyske Rhenus, som energiselskabet OK forhandler i Danmark.

Kan nøjes med ét produkt

Samtidig med, at man valgte at skifte kølesmøremiddel, gennemgik OK maskiner samt processer og kunne konstatere, at man i produktionen sagtens kunne nøjes med et produkt til alle maskinerne frem for to forskellige kølesmøremidler, som man hidtil havde anvendt.

- Det er en klar fordel at kunne køre med det samme produkt, så vi kan koble alle maskinerne på centralanlægget, siger Morten Krogsgaard, som er production manager hos Varimixer, i en pressemeddelelse.

Tidligere brugte man en anden type kølesmøremiddel til rundslibemaskinen end til de øvrige maskiner, som i dag alle er koblet på centralanlægget.

Fedter ikke

En stor fordel ved kølesmøremidlet fra Rhenus er, at det ikke fedter, som man oplevede med det tidligere anvendte kølesmøremiddel.

- Det gør en stor forskel, når man har arbejdet med et produkt i mange år, der krævede mere arbejde på grund af ekstra rengøring, både af emner og maskiner. Det er der ingen grund til i dag med det nye produkt. Jeg tror endda, at vi kommer til at bruge en mindre mængde, fordi Rhenus’ produkt nemmere kommer med tilbage i karet i stedet for at sætte sig i maskinerne, som det tidligere kølesmøremiddel gjorde. Samtidig er efterfyldningsprocenten lavere, fordi det løber med tilbage i karet, siger Morten Krogsgaard.

Kører med krævende tolerancer

På grund af overfladekravene kører man hos Varimixer med krævende tolerancer, og med produktet fra Rhenus er det ikke et problem.

- Tidligere var der problemer med rust på afdækningerne på rundslibemaskinen, fordi han måtte køre med lav procent for at kunne styre tolerancerne. Det problem er løst med det nye produkt – det er et klart plus, siger Morten Krogsgaard.

Artiklen er en del af temaet Maskinfokus.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062