23948sdkhjf

Dancutter solgt til britisk selskab: Vi er meget begejstrede

Viborg-virksomheden Dancutter og søsterselskabet Repipe Lining Systems er blevet solgt til britiske Mini-Cam, der er en del af Halma Plc-koncernen.

Dancutter producerer robotbaserede cutterløsninger, der blandt andet benyttes i forbindelse med vedligehold og renovering af rør, hvor der benyttes ”no-dig”-løsninger såsom strømpeforing. Repipe Lining Systems er specialiseret i spray lining-systemer til renovering af faldstammer og afløbsrør.

- Vi er begejstrede for at byde Dancutter velkommen hos Mini-Cam og er virkelig spændte på de fælles muligheder, dette opkøb bringer. Dancutter er eksperter i robot-cutterløsninger, og med støtte fra Mini-Cams skala og rækkevidde ind i rørledningsvedligeholds- og saneringsmarkedet er vi i stand til at tilbyde en bredere række af løsninger til vores fælles kunder, siger Tom Davies, administrerende direktør hos Mini-Cam.

Lars Stenberg, CEO hos Dancutter, supplerer:

- Vi er meget begejstrede for muligheden for gennem et tæt samarbejde med Mini-Cam at udvikle vores virksomhed og vokse. Sammen vil vi fortsat udvikle effektivt, intelligent og brugervenligt udstyr og løsninger til rørsaneringsmarkedet og dermed styrke vores position som en af de førende producenter til gavn for vores dedikerede forhandler og loyale kunder verden over.

Lars Stenberg fortsætter som CEO for Dancutter, som også fortsat vil operere fra sit domicil i Viborg.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078