23948sdkhjf

Nordjysk beslagfabrik vender 12 års underskud til plus

For A/S J. Petersens Beslagfabrik i Nibe vest for Aalborg blev 2020 et historisk år. Her kunne man nemlig sætte punktum for den længste krise i virksomhedens historie. 12 år i træk med underskud blev endelig afløst af et overskud. I alt har J. Petersens Beslagfabrik tab cirka 55 millioner kroner i perioden 2008-2020, skriver Nordjyske.

- Vi er meget tilfredse med resultatet for 2020, selvom der stadig er plads til forbedringer, siger administrerende direktør Niels Erik Smith til Nordjyske.

Overskuddet før skat lød på 6,3 millioner kroner mod et underskud i 2019 på 6,1 millioner kroner.

Turnarounden skyldes en række forskellige tiltag hos den nordjyske virksomhed. Produktionen er blevet rationaliseret og automatiseret, og salgsarbejdet er blevet omstruktureret blandt andet med lanceringen af en webshop. Derudover er en række ikke rentable kunder blevet valgt fra.

Der er også skåret ned på antallet af medarbejdere, og der er i dag cirka 100 færre end før finanskrisen. Til gengæld er man nu i en situation, hvor der atter hyres nye folk. I 2020 er der kommet 15 nye til, og i løbet af de kommende måneder kommer der yderligere otte-ti.

Originalartikel: https://nordjyske.dk/nyheder/erhverv/firma-fik-vendt-12-aars-nedtur-det-har-vaeret-helt-forfaerdeligt/5da331b1-50ce-470d-b3f9-4b21c3982885

A/S J. Petersens Beslagfabrik
mio. kr. 2020 2019
Bruttofortjeneste 64,3 49,8
Resultat af primær drift 6,5 -8,3
Resultat før skat 6,3 -6,1
Årets resultat 6,3 -4,5
Balancesum 94,3 83,1
Egenkapital 70,7 64,4
Antal ansatte 144 142
Regnskabsåret blev afsluttet den 31. december 2020

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.819