23948sdkhjf

Lemvigh-Müller investerer tocifret millionbeløb i nye butikker: Nu er turen kommet til Esbjerg

Lemvigh-Müller har netop lukket en aftale med Nordicals Erhvervsmæglere om at overtage et 1.808 kvadratmeter stort lejemål på Ørnevej i Esbjerg, hvor man vil indrette en helt ny butik.

Og der bliver brug for pladsen. Stål- og teknikgrossisten udvider nemlig sortimentet med mere end 40 procent i forhold til sin nuværende butik i Esbjerg og udvider samtidig med et nyt forretningsområde.

- Vi går fra 4.500 til 10.500 varenumre inden for el, vvs, arbejdstøj og værktøj i den nye butik. Vi har solgt el-artikler i Esbjerg siden 1981 og står stærkt på det område, og nu skal vi have bygget en lige så stærk forretning op til områdets vvs-installatører. Vi mander derfor også op med medarbejdere, der er eksperter på VVS, siger salgschef Kenneth Christensen fra Lemvigh-Müller-butikken i Esbjerg.

Butikskoncept med lokalt twist skaber vækst

Ud over at butikken får flere varer på hylderne, bliver den også opgraderet med et nyt look og butikskoncept, som er rullet ud til Lemvigh-Müllers håndværksbutikker i blandt andet Hillerød, Køge og Århus, og som er skabt i dialog med lokale håndværkere.

- Vi investerer et tocifret millionbeløb i udviklingen af vores butikker, og vi lytter til og har fokus på kundernes ønsker og behov i forhold til beliggenhed, indretning, service og sortiment. Selvom butikskonceptet er det samme rundt om i landet, så er der lokale tilpasninger, og det vil der også være i vores nye Esbjerg-butik. Vi kan se, at den tilgang, hvor vi lytter til de lokale håndværkeres ønsker, virker. Vores butikker har i 2020 haft en omsætningsvækst på 20 procent, siger butiksdirektør Peter von der Hude, Lemvigh-Müller.

Butikken slår efter planen dørene op i april 2022.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125