Opsving hos Sauer-Danfoss
Siden nytår har Sauer-Danfoss i Nordborg på Als ansat 200 nye medarbejdere, hvoraf de fleste er medlemmer af fagforbundet SiD, fremgår det af DR Nyheder Syd.
- Årsagen er dels et opsving i USA og dels, at vi har øget vores markedsandele, siger administrerende direktør for Sauer-Danfoss i Danmark, Finn Lyhne til DR Nyheder Syd. Tidligere på året havde Sauer-Danfoss regnet med en vækst på seks-syv procent, men nu er forventingerne dobbelt så høje.