23948sdkhjf

Vision løser svær automationsopgave

SBS Friction, der laver bremseklodser til motorcykler, har fået løst en svær automatiseringsopgave. Virksomheden har et meget stort antal forskellige bremseklodser, og det eksisterende visionsystem havde svært ved at  skelne mellem de forskellige varianter.

Visionsystemet skulle ikke bare finde de rigtige emner, men den tilknyttede robot skulle også orientere emnerne rigtigt før de kom ind i maskinen.

- Hvis klodserne vender forkert, og slipper igennem nåleøjet ind til maskinen, så har vi rent faktisk et havari, siger Jan Reinholdt Mohrdieck, teknisk chef.

Nu har Teknologisk Institut og DanRobotics udviklet et 2D/3D visionsystem og en binpicking-teknologi, som løser problemet. Det er sket i et MADE demonstrationsprojekt.

- Det ønske jeg har haft i en del år, det kan nu lade sig gøre, siger Jan Reinholdt Mohrdieck.

Carsten Panch Isaksen, seniorkonsulent hos Teknologisk Institut, ser store muligheder i den teknologi, der er udviklet.

- Den her teknologi med 3D binpicking er interessant for mange andre virksomheder, som arbejder med emner, som ligger ustrukturerede i kasser, og det giver os store muligheder for at automatisere nogle af de processer, som førhen var manuelle, siger han.

Lars Glud, der er vision system engineer hos DanRobotics, er tilfreds med projektet.

- Det interessante er, at vi har kombineret flere systemer, og har dermed opnået en produktion, som ikke var mulig før. Og så har vi fået udvidet vores kendskab til vision-systemer, og vi har fået udvidet vores horisont for, hvor vi kan bruge vores teknologi i Danmark, siger han.

Artiklen er en del af temaet Fremtidens Automation.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.394