23948sdkhjf

Radar sikrer sikker niveaumåling

Turck, som i Danmark forhandles af Hans Følsgaard A/S, er klar med en ny niveaumåler, LRS510, som løser problemer ved niveaumåling af forskellige medier i tanke og siloer.

LRS510 benytter radar frem for ultralyd, svømmere eller anden teknik til måling af afstanden til overfladen af emnet i tank eller silo, og radar er ganske ufølsom over for mediets beskaffenhed.

Væsker, granulater og andre medier kan niveaubestemmes lige præcist med samme niveaumåler. Radarteknologien er sværere "at snyde" end andre målemetoder. Måleafstanden er op til 10 meter, hvilket rækker til mange formål, fortæller Hans Følsgaard A/S.

Tilslutning sker via en M12-forbindelse, og Turck leverer niveaumåleren med IO-Link protokollen som standard. Der er også versioner til de ældre, men stadigt populære 0-10V og 4-20mA protokoller.

Ved montage kan man indstille radarstrålens spredning til enten 5 eller 10 grader, så niveaumålingen kan optimeres til tankens eller siloens udformning. Den minimale læseafstand opgiver Turck til 35 centimeter.

Artiklen er en del af temaet Fremtidens Automation.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109