Med et samlet bruttoresultat på 33,8 mio. kr. kom Jual godt ud af 2011. Sammenlignet med 2010 var der nemlig tale om en fremgang på 8,5 mio. kr.
Det smittede af på overskuddet før skat, der i samme periode steg med 5,4 mio. kr. til 6,4 mio. kr.
- Det er ledelsens vurdering, at årets resultat blandt andet set i forhold til byggebranchens generelle afmatning er acceptabelt, skriver Jual i sit årsregnskab.
I 2012 forventer virksomhedens ledelse en ”tilfredsstillende indtjening”.