Vi står midt i en kæmpe ændring af den industrielle produktion globalt, og Danmark står godt rustet til at være med i front.
Det var budskabet fra Technicon-direktør Casper Hansen, da han i går åbnede IDA's Industri 4.0-konference.
- Fleksibel automation er en gamechanger. Mulighedernes rum åbner sig. Den fleksible automation løser problemer, som vi ikke kunne løse sidste år, sagde Casper Hansen.