23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Mazak satser på HI-messen

Yamazaki Mazak satser på HI-messen i efteråret som stedet, hvor der skal skabes nye kontakter og findes nye kunder.

Dermed tjekker verdens største producent af CNC-styrede værktøjsmaskiner ind som udstiller i messens hal C, der i messedagene 5.-7. oktober er dedikeret til den metalbearbejdende industri.

- Det bliver spændende at se, hvad det giver os at deltage på HI-messen. Vi kommer med to-tre CNC-maskiner og vores investering i standen på HI er væsentligt lavere end ved tidligere messer, siger adm. direktør for Mazak i Danmark, Lars Lynge.

Vælger VTM-messen fra

Med tilvalget af HI-messen har Mazak valg ikke at deltage i værktøjsmaskinmessen VTM i Odense i foråret 2022.

- Jeg har været foregangstaler for VTM i mange år og har været med til at bygge messen i Odense op. Men vi må bare erkende, at vi ikke får vores investering tilbage på VTM-messen. Der er simpelthen for få besøgende på VTM, og vi kender stort set alle de mennesker, der kommer, siger Lars Lynge.

Han ser derfor mulighed for at komme i dialog med nye dele af industrien i messehallerne i Herning.

- Vi ved, at antallet af besøgende er meget højere på HI-messen, og vi ved, der kommer et bredere udsnit af industrien som gæster. Vi vil i Mazak gerne favne lidt bredere i vores mulighed for at sælge maskiner, og jeg er overbevist om, at vi kommer til at møde nye kunder på HI-messen, siger Lars Lynge.

Han ser samtidig frem til at stå i en messehal, hvor der også er fokus på skæring og svejsning.

- Vi kommer ikke selv med en laserskærer på HI, men vi vil præsentere vores laserskærer-program, og her er HI-messen også en fordel frem for VTM. Pladefolket har stort set valgt VTM-messen fra, siger Mazak-direktøren.

Bruger egne showrooms

Lars Lynge henviser til, at maskinhandlerne i dag i stigende grad bruger deres egne showrooms til maskinpræsentationer og events. Derudover foregår rigtig meget salg og kommunikation om nye maskiner i dag virtuelt og digitalt.

Det er også de veje, Mazak selv vil gå.

For når Mazaks kommende hovedkvarter åbner tæt på motorvejen i Middelfart, så bliver det med eget teknologicenter, hvor tanken er, at kunderne i højere grad skal komme og teste egne emner og værktøjer på Mazaks maskiner.

- I vores kommende hovedkvarter i Middelfart holder vi i april næste en Grand Opening i, og det koster penge at afholde, siger Lars Lynge med henvisning til, at VTM-messen og Mazaks Grand Opening falder meget tæt på hinanden.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|