23948sdkhjf

Bila etablerer sig i Norge

Bila etablerer nu en afdeling i Oslo, og samtidig ansætter de en stærk norsk automationsekspert. End-of-line sales manager Morten Pedersen kender på egen krop de udfordringer, industrien møder i hverdagen, da han kommer fra en stilling som COO hos en ægproducent og har arbejdet mere end 30 år i fødevareindustrien.

Norske producenter af eksempelvis brød, laks og kyllingeprodukter har høstet gevinster, hvad angår både effektivitet, fleksibilitet og arbejdsmiljø via deres samarbejde med Bila. Automationshusets kundeliste i Norge tæller nemlig blandt andet Tine, Lantmännen, Hav Line, SalMar og Scandi Standard.

- Der ligger stadig et gigantisk urealiseret potentiale i at øge automationsgraden i den norske industri. Analyser ved McKinsey viser, at 63 procent af opgaverne i industrien kan automatiseres. Så der er nok at tage fat på for den norske industri, siger Morten Pedersen i en pressemeddelelse.

Uforløst potentiale

Mens Danmark og Sverige er henholdsvis verdens sjette og femte mest automatiserede land, så ligger Norge ikke i top 40 på verdenslisten, ifølge 2020-statistikken fra International Federation of Robotics.

- Det er brandærgerligt, når vi tænker på, at automatisering kan bidrage til at løse mange af de udfordringer, som industrien i Norge slås med såsom mangel på kvalificeret arbejdskraft, høje lønomkostninger, lav konkurrenceevne, arbejdsmiljøproblemer og nedslidning med mere, konstaterer Morten Pedersen.

Lantmännen hjemtog produktion med automatisering

Han har iagttaget, at pakkeri og lager mange steder rummer et stort uforløst automationspotentiale.

Bila har blandt andet leveret automationsteknologi til en brødfabrik i Norge. Lantmännen Unibake har øget både sin fleksibiltet og rentabilitet på fabrikken via automatisering med cobots til palletering pakkeri og med selvkørende trucks til palletransport. Det fortæller Øivind Rusvik facility/project manager, Lantmännen Unibake Norway:

- Cobots og AGV tager meget lidt plads og udgør en omstillingsparathed. Vi kan bruge vores arealer mere fleksibelt, når vi kan blande trafik af AGV, medarbejdere og bemandede trucks. Vi har frigjort tre årsværk, og den samlede automationsinvestering er tjent hjem inden for tre-fire år. Vi har også kunnet hjemtage produktion af brød til det norske marked, så vi dermed sparer transport og miljøbelastning. Samtidig har det øget fabrikkens robusthed at få en højere automationsgrad, så vi er mindre sårbare eksempelvis i tilfælde af epidemier eller andre sygdomsudbrud, siger han.

Læs mere om: Bila
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064