23948sdkhjf

Babcock & Wilcox Vølunds millionminus bliver mindre og mindre

Leverandør af teknologi til kraftvarmeindustrien Babcock & Wilcox Vølund er stadig i rødt – men det ser ikke helt så slemt ud på bundlinjen som de forudgående to år. 

I 2018 fik virksomheden en lussing på -1,8 milliarder kroner. I 2019 lykkedes det virksomheden at reducere det med 1,3 milliard til 443 millioner kroner. 

For 2020 er minusset krympet yderligere, så der nu står 166 millioner kroner i røde tal på bundlinjen.

Det svarer til en reduktion på 224 millioner kroner. 

Samtidig blev driftsresultatet væsentligt forbedret fra -170 millioner kroner til 37 millioner kroner. 

Med udgangen af 2020 lykkedes det også selskabet at få reetableret egenkapitalen, som for 2019 lå på -4,2 milliarder kroner. Det skete via en debt-to-equity conversion og ved en kapitalindsprøjtning fra moderselskbet, hvilket forbedrede egenkapitalen med 4,37 milliarder kroner. 

Derfor kan selskabet nu fremvise en positiv egenkapital på 26,8 millioner kroner. 

- Vi har tillid til vores teknologi og oplever stor efterspørgsel på alle markeder. I 2020 fortsatte vi med at have fokus på vores kerneforretning. Vores salgsaktiviteter og vækst-indsater blev dog en smule sløvet af Covid-19. Vi kan derfor heller ikke forudsige, hvordan pandemien vil påvirke indgåelsen af nye aftaler. Vi forventer dog, at vores salg vil stige, skriver selskabet i sin ledelsesberetning. 

Generelt forventer Babcock & Wilcox Vølund, at 2021 bliver startskuddet til et nyt kapitel for koncernen.

- Vi forventer at forbedre os markant sammenlignet med 2020. Det er dog svært at sætte konkrete tal på, skriver ledelsen i beretningen. 

Babcock & Wilcox Vølund A/S
mio. kr. 2020 2019
Nettoomsætning 436,6 660,6
Bruttofortjeneste 192,4 27,7
Driftsresultat 37,1 - 169,6
Årets resultat - 166 - 443,4
Egenkapital 26,8 - 4.179
Antal ansatte 271 325
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2020

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.094