23948sdkhjf

Vestas indtager endnu et land

Den danske vindmølleproducent har sat endnu en nål i verdenskortet med sin første ordre i Letland.

Det drejer sig om en ordre på 59 MW fra det estiske energiselskab Utilitas.

Ordren består af 14 styk V136-4.2 MW-vindmøller, som skal installeres i Targale-vindmølleparken nær byen Ventspils i det vestlige Letland.

Udover selve vindmøllerne, som skal leveres i andet kvartal 2022, indeholder ordren blandt andet en 20-årig serviceaftale.

Letland er endnu et ganske jomfrueligt marked for vindenergi. P.t. er der kun installeret 65 MW i landet, og de står dermed til en fordobling med ordren til Vestas.

- Vi er optimistiske omkring Letland som marked og er begejstrede for at blive valgt til at levere vindmøller og en langsigtet serviceaftale til Targale-projektet. Dette projekt kan blive en indikator for den lettiske vindindustri, da det fremmer landets præstationer inden for ren energi ned et mål om 50 procent vedvarende energi i 2030, siger Nils de Baar, president, Vestas Northern & Central Europe.

Samtidig med den lettiske ordre har Vestas landet en ordre i Sverige på 86 MW til udviklingsselskabet OX2.

Denne ordre består af 20 styk V150-4.2 MW-vindmøller, som skal installeres i Karskruv-vindmølleparken i Uppvidinge i det sydlige Sverige.

Ordren indeholder desuden en 30-årig serviceaftale. Her skal møllerne leveres i andet kvartal 2023.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219