23948sdkhjf

Hvorfor stopper maskinerne: Simpel maskindata er penge værd for Fiberline

Hvornår og hvorfor stopper maskinerne?

Svarene på de spørgsmål har kompositproducenten FIberline i Middelfart sat i system ved at samle maskindata fra 12 maskinlinjer i en sky og derefter analysere dem.

Og gevinsten er til at få øje på i Middelfart, for gennemsnitstid for et driftsstop er siden september sidste år reduceret med seks procent og antallet af ikke nødvendige driftsstop er reduceret med hele 41 procent.

Manglede katagorier

Projektet hos Fiberline er gennemført sammen med virksomheden Optipeople i Hørning.

- Da vi startede samarbejdet med Optipeople, kendte vi ikke årsagen til de specifikke driftsstop på grund af manglende kategorisering. Derfor kunne vi ikke skelne de uhensigtsmæssige stop fra de nødvendige stop såsom ved rengøring og omstilling mellem produkter. Men nu bliver stopårsager registreret, og vi har således fået et væsentligt bedre indblik i vores maskinlinjers effektivitet og herunder parametre som nedetid, stopårsager og fejl, siger produktionsassistent i Fiberline, Johnny Nielsen, som varetager optimeringen af maskinlinjerne.

Indsamlingen af data sker med softwareløsningen Opticloud, som er leveret af softwarevirksomheden Optipeople og netop anvendes til at måle parametre som nedetid og stopårsager.

Johnny Nielsen påpeger, at Fiberline nu har fået et omfattende datagrundlag til at træffe beslutninger om optimeringer ud fra.

Nem adgang til data

Hos Fiberline bliver data fra maskinerne nu sendt trådløst gennem softwareintegration til selve Opticloud-platformen. På platformen kan medarbejderne på tværs af koncernen derfor tilgå data og yderligere se nøgletal såsom nedetid og fejlprocent, der bliver analyseret via forretningsanalysetjenesten Microsoft Power BI.

- I forbindelse med optimeringsprojektet har det været væsentligt for Fiberline, at platformen blev indkørt på tværs af organisationen - til såvel daglig overvågning som grundlag for større strategiske beslutninger. Derfor har vi leveret en samlet løsning, hvor eksempelvis montørerne kan bruge en tablet ved maskinen til at registrere stop ud fra de foruddefinerede årsager, mens ledelsen kan danne sig et helhedsbillede af produktionens performance via de grafer og kurver, som vises på platformens dashboard, forklarer product manager hos Optipeople, Morten Pradsgaard.

Fiberline oplyser, at planen er at rulle Opticloud ud i den resterende del af produktionen i Middelfart.

Artiklen er en del af temaet Data og digitalisering.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094