23948sdkhjf

Vindmølle-eksporten tog et kraftigt dyk i 2020

Den samlede eksport af varer og services fra den danske vindmølleindustri faldt med 21,1 pct. fra 2019 til 2020.

Faldet er særligt at finde på vareeksporten, hvor markedet i 2020 ikke kunne måle sig med rekordåret 2019.

Det oplyser brancheorganisationen Wind Denmark, som har udarbejdet en analyse af eksporten i samspil med DI, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Energistyrelsen.

Konkret faldt vareeksporten fra vindmølleindustrien til 38,5 mia. kr. i 2020 fra 54,4 mia. kr. året inden. Det var et fald på 29,3 pct.

Eksporten af services til vindindustrien steg derimod fra 10,2 pct. til 15,5 mia. kr. Samlet faldt eksporten dermed sidste år.

Konkret faldt eksporten af vindmølleindustriens varer til Tyskland med 70 pct. fra 12,3 mia. kr. til 3,8 mia. kr. og i Storbritannien faldt eksporten 66 pct. fra 2019 til 2020. I Tyskland faldt udbygningen med havvind med 80 pct., mens andelen af landvind nettilsluttet i Tyskland sidste år dog steg 33 pct.

Eksporten til Sverige faldt 63 pct. og Norge med 36 pct. I den anden ende voksede eksporten til Holland med 111 pct. til knap 11 mia. kr. sidste år.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.078