23948sdkhjf

EuroBlech lancerer digitale events

Digital Innovation Series 2021 er EuroBlechs digitale satsning, der skal skabe en markedsplads og forretningsplatform for den internationale plademetalindustri.

Første event finder sted den 27.-28. april og har fokus på formgivningsteknologi inklusive værktøjer og materialer. Her vil virtuelle udstillere vise den seneste teknologi, og en serie af webinarer vil give inspiration til at booste produktiviteten og effektiviteten i produktionen.

- Efter lanceringen af EuroBlech Digital Innovation Summit i oktober sidste år har vi lyttet til den feedback, vi har fået fra deltagerne. Mange ville gerne se mere målrettet indhold og et tydeligere fokus på produkter og innovationer, siger Evelyn Warwick, event director for EuroBlech.

Indtil videre er der planlagt tre digitale events, hvor den ene som nævnt allerede er i næste uge med fokus på formgivningsteknologi.

Deltagelse er gratis, og tilmelding kan ske på https://euroblechdigital.com/index/registration

Næste fysiske udgave af EuroBlech er planlagt til 25.-28. oktober 2022.

Artiklen er en del af temaet Maskinfokus.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.094