23948sdkhjf

Medie: ABB vil flytte to afdelinger og bygge nyt domicil i Middelfart

ABB’s afdelinger i Odense og Fredericia skal samles i et nybygget domicil i Middelfart. De to afdelinger er beskæftiget med salg, service og udvikling af elmotorer og robotter. Det skriver Fyens.dk.

De to afdelinger har tilsammen cirka 150 medarbejdere, men det kan vokse til 200 i forbindelse med flytningen.

Hos ABB er man fåmælte om flytteplanerne.

- Jeg kan bekræfte, at ABB har planer om at flytte til Middelfart. Men da der fortsat mangler at falde nogle detaljer på plads, kan vi ikke sige yderligere, siger kommunikationsdirektør Dorthe Schow til Fyens.dk.

Første spadestik skal tages til juni, og det nye domicil skal efter planen stå klar i 2022.

Originalartikel: https://fyens.dk/artikel/international-koncern-er-p%C3%A5-vej-til-middelfart-med-op-mod-200-arbejdspladser

Læs mere om: ABB
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156