23948sdkhjf

Online Festival præsenterer digitale løsninger til industrien

Manufacturing Festival afholdes torsdag d. 22. april klokken 13.00-16.30, og her samles virksomhedsejere, forskere, studerende og digitale eksperter fra hele Norden til en eftermiddag, hvor de deler viden omkring digitalisering af produktionen.

Det er fjerde år i træk, at Business Region MidtVest samler de dygtigste på det digitale område til Manufacturing Festival, og som sidste år vil festivalen finde sted digitalt dog i helt nye digitale rammer.

Luksus online konferencecenter

Festivalen bliver nemlig præsenteret i et nyt digitalt univers, hvor deltagerne træder ind i et virtuelt konferencecenter. Her vil være et fællesrum, hvor velkomst og paneldebat vil foregå, derudover bliver der tre andre virtuelle konferencerum, som deltagerne frit kan vælge at besøge.

De tre rum har live-oplæg om følgende emner: ”Digitalisering i danske produktionsvirksomheder”, ”Procesinnovation - når implementering af ny viden giver bedre, billigere og grønnere produktion” og ”Innovation management Systems”. I det sidste rum bliver oplæggene på engelsk.

- Vi har leget lidt med det digitale i forhold til at give deltagerne en bedre oplevelse, end man ellers er vant til, når man deltager i onlinekonferencer. Så det er op til deltagerne selv at klikke sig ind i det rum, som de nu finder mest interessant. Inde i rummet vil der være live-oplæg af ledende figurer i dansk erhvervsliv, forskere og konkrete cases fra virksomheder, der har haft succes med digitalisering, fortæller Susanne Nors, leder af Business Region MidtVest, i en pressemeddelelse.

Til den afsluttende paneldebat vil panelet debattere emnet ”Datadreven Forretningsudvikling”. Preben Rokkjær, marketingsdirektør hos FCM vil styre debatten, og i panelet har han: Per Hessellund Lauritsen, forskningschef hos Siemens Gamesa og bestyrelsesformand hos AUHE Midtvests Støttefond, Claus Riekehr Møller, CEO Cadpeople og bestyrelsesmedlem i DI Digital, Tom Simonsen, CEO og partner i Conpleks Innovation, Christian Holmgaard Mossing, vice president data, analytics and planning hos Niras og bestyrelsesmedlem hos Geoforum.

Det er gratis at deltage i Manufacturing Festival, dog kræves det, at man tilmelder sig inden. Det kan man gøre via dette link: https://brmv.nemtilmeld.dk/

Der kan blandt andet høres oplæg fra:

John Bang Mathiasen, ingeniørdocent AU BTECH

Nikolaj Vadstrup Pedersen, technology program manager, Baettr

Christian Holmegaard Mossing, vice president data, analytics and planning, Niras

Klaus B. Ørskov, CEO DAMRC

Merete Nørby, MADE

Henrik Schou, Erhvervshus Midt

Charlotte F. Ilvig, Abdullah Kacar, Nikolai Bertelsen, DAMRC

Mikkel Steen Meldgaard, DAMRC

René Chester Goduscheit, professor and research group director, AU BTECH

Mats Magnusson, professor, KTH Stockholm

Magnus Karlsson, ph.d., MSc., project manager, innovation management system hos Rise Research Institutes of Sweden

Sven Grave, head of innovation management hos Wilo Group

Anders Wikström, senior researcher hos RISE Research Institutes of Sweeden og Jesper Ejenstam, senior R&D Engineer hos Kanthal

Markus Søbstad Bensnes, senior innovation manager, NorConsult, Norway

Ingrid Kihlander, ph.d., researcher, KTH and RISE

Mirko Presser, Aarhus Universitet

Anders Frederiksen, Aarhus Universitet

Læs hele programmet på: https://manufacturingfestival.dk/program2021/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078