23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Kraftig fremgang hos Kverneland

Den fynske producent af landbrugsmaskiner er atter på vej mod sorte tal på bundlinjen.

Pilen peger den rigtige vej for Kverneland. I 2011 blev det til en samlet omsætning på 741,9 mio. kr., og dermed er man stort set tilbage på niveauet før krisen. Samtidig var der tale om en massiv vækst sammenlignet med 2010, hvor man omsatte for 449,6 mio. kr.

- Den positive trend fra slutningen af 2010 fortsatte gennem 2011, og samtidig fortsatte Kverneland Group Kerteminde sine aggressive investeringer i produktrettigheder, produktudvikling og supply chain, skriver Kverneland i sit årsregnskab.

Klart mindre underskud

Også medarbejderstaben blev udvidet markant, og i 2011 havde man i gennemsnit 336 fuldtidsansatte, hvilket er 110 flere end året før.

Til gengæld må virksomhedens ledelse konstatere, at der stadig er røde tal på bundlinjen, selvom det også her er gået fremad. 2011-underskuddet før skat endte på 19,0 mio. kr., hvilket er 49,9 mio. kr. bedre end i 2010.

I 2012 forventer Kverneland en omsætning på niveau med 2011. Det er blandt andet baseret på en ordrebog, der er rekordhøj ved udgangen af 2011.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web03