- Det er fantastisk at stå med sådan en mulighed, og det er glædeligt, man kan gøre det. Jeg har i hvert fald aldrig prøvet det før.
Sådan siger Alex Laursen, der er adm. direktør for hydraulik-virksomhed Serman & Tipsmark med base i Brønderslev.
Han har netop delt 7.500 kr. ekstra ud i lønposerne til samtlige 42 ansatte i Serman & Tipsmark som tak for en ekstraordinær indsats i 2020, der var præget af corona og stor usikkerhed.