23948sdkhjf

Genfødt Danfoss-datterselskab har atter sorte tal på bundlinjen

Danfoss Fire Safety, der producerer brandslukningssystemer baseret på vandtåge, øjner nu enden på en turnaround-proces. Det skriver Fyens.dk.

De seneste tre år har selskabet tabt omkring 50 millioner kroner, men regnskabet for 2020, der endnu ikke er offentliggjort, kommer til at vise et overskud efter skat på et par millioner kroner baseret på en vækst i omsætningen på 23 procent. Og det resultat kunne endda havde været endnu bedre, hvis det ikke havde været for coronakrisen.

Brandslukningssystemerne var oprindeligt tiltænkt offshore- og marineindustrien, men det er et marked, der er skrumpet markant de seneste år. I stedet er Danfoss Fire Safety rykket ind på land, hvor man leverer brandslukningssystemer til sygehuse, datacentre og militære opgaver. Godt 70 procent af omsætningen ligger nu på land.

Blandt de store opgaver, man er ved at løse lige nu, er brandslukningssystemer til det nye universitetshospital i Odense – en opgave til 26 millioner kroner.

- På land er det den største enkeltordre, som vi nogensinde har fået. Det er et monster. Vi har allerede erfaring med installation af vores højtryksvandtågesystem i Skejby Universitetshospital, og vi er i gang med at installere systemet i Nyt Aalborg Universitetshospital, siger direktør Poul Harder Nielsen til Fyens.dk.

Originalartikel: https://fyens.dk/artikel/poul-st%C3%A5r-i-spidsen-for-investering-p%C3%A5-25-millioner-i-danfoss-fire-safety-nu-v%C3%A6lter-ordrerne-ind-p%C3%A5-supersygehuse

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157