En af de helt store udfordringer ved et robotkøb er valget af den rigtige leverandør og den rigtige teknologi.
- Vi oplever, at rigtig mange handler lokalt, og en virksomhedsejer vil ofte gå til virksomheder og leverandører i deres netværk, når de skal automatisere og bruge en robot. Men det giver en stor risiko for, at du reelt køber et udviklingsprojekt, siger Søren Peters, adm. direktør i konsulenthuset Gain & Co.