KM Rustfri, leverandør af fittings og dybtrukne emner i rustfri stål, har de sidste to år ændret sin salgsstrategi radikalt.
Før leverede firmaet til såvel grossister som til enkeltkunder. Det sluttede i 2019, da virksomheden besluttede kun at sælge til grossister.
- Vi sælger kun til grossister. Før solgte vi til alle, der ville købe hos os. Vi har ikke 250-300 kunder mere med alle de besværligheder det kan give. Vi har gjort det for at opnå nogle stordriftsfordele, siger adm. direktør Peter Skelkjær.