Udover ekspansionen på slagger-delen fra forbrændingsanlæg har virksomheden Scanmetals også sat fart i at hente metal ud af restprodukter fra den affaldsfraktion, der ligger tilbage efter shredding af alt fra biler til køleskabe og andet skrot med metaller i.
Ved shredding findeles skrottet, og jernet hentes ud med magneter og rystesystemer. Men der efterlades en restfraktion, som indeholder cirka 70 procent ikke magnetiske metaller som kobber og aluminium.