23948sdkhjf

Stadig lang vej til sorte tal hos Tresu

Kolding-virksomheden, der producerer udstyr til trykkerier, har stadig et stykke vej til sorte tal på bundlinjen.

Omsætningen i 2020 faldt samtidig med 22 procent til 302,1 millioner kroner.

Samtidig endte man med et underskud før skat på 93,6 millioner kroner, hvilket dog betød en forbedring på 21,9 millioner kroner sammenlignet med året før.

Alene i fjerde kvartal blev det til et underskud før skat på 27,7 millioner kroner, hvilket dog var forventet.

Det store minus er dog påvirket af en række store nedskrivninger både i fjerde kvartal og 2020 som helhed.

Ledelsen hos Tresu kunne dog glæde sig over en ordreindgang i 2020 på 309 millioner kroner, hvilket man coronakrisen taget i betragtning betegner som tilfredsstillende. Ved udgangen af fjerde kvartal havde man en ordrebeholdning på 158 millioner kroner, og det var 28 millioner kroner mere end samme tid året før.

I 2021 forventer Tresu en omsætningsvækst på 15-25 procent og en ebitda-margin før engangsomkostninger på 11,5-13,0 procent.

Tresu Investment Holding A/S
mio. kr. 2020 2019
Nettoomsætning 302,1 388,7
Resultat af primær drift -64,0 -82,7
Resultat før skat -93,6 -115,4
Årets resultat -75,3 -91,2
Balancesum 816,2 883,9
Egenkapital -43,0 32,3
Regnskabsåret blev afsluttet den 31. december 2020

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078