23948sdkhjf

Mangler råvarer: Vi kunne sælge mange flere drivhuse

Der er fart i salget hos Juliana Drivhuse, men firmaet kan slet ikke få nok glas til drivhusene fra Kina

Juliana Drivhuse på Fyn har fuld gang i salget af drivhuse. Men virksomheden kunne sælge mange flere drivhuse, hvis virksomheden kunne få flere råvarer og komponenter.

- Det er en kæmpe udfordring at få glas fra Kina, som er vores hovedleverandør, fordi der er stor mangel på containere. Vi har forsøgt at få mest muligt glas før det kinesiske nytår, men vi får ikke det glas, vi har brug for, siger Nikolaj Stærmose, direktør for Juliana Drivhuse.

- Vi kunne sælge flere drivhuse, hvis vi fik de leverancer. Vi er i gang med at skaffe noget andet glas. Det er typisk glas fra europæiske producenter, og det koster det dobbelte. Det resulterer i stigende priser, og vi må sende noget af prisstigningen videre til forbrugerne, siger Nikolaj Stærmose.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.076