23948sdkhjf

Metalvarefabrik skifter LPG-gassen ud med naturgas

Metalvarefabrikken Metafix i Hadsund anvender LPG-gas som brændsel til såvel deres fuldautomatiserede ovne i produktionen som til deres kedelanlæg.

Grundet fremsynethed samt et ønske om fokus på energioptimering har Metafix nu valgt at investere i en ny gasløsning og dermed konvertere fra LPG-gas til naturgas.

Metafix har valgt Aktive Energi Anlæg (AEA) til at udføre projektet.

Total ombygning

Aktive Energi Anlæg skal som leverandør, levere og etablere den totale ombygning af en komplet gasinstallation fra LPG-gas til naturgas.

Der skal udskiftes tre eksisterende procesbrændere med tre nye Maxon-procesbrændere, type NP (kanalbrændere) med tilhørende nye brændertavler og en ny fælles PLC-ovntavle. Derudover ombygges Metafix’ øvrige bestående brændere fra LPG-gas til naturgas, og der etableres nye gasramper.

AEA skal både stå for detailprojektering, etablering af den komplette ombygning inklusive instrumentering, el-installation i samarbejde med Metafix’ egen elektriker, styringsarbejder, rørinstallationer samt myndighedsbehandling. 

Metafix får årligt en besparelse på mere end 240.000 kroner alene på konverteringen fra LPG-gas til naturgas.

Om Metafix A/S

Metafix A/S, Hadsund, er en metalvarefabrik, der leverer og producerer komplette metalløsninger med alt indenfor plade- og rørbearbejdning, overfladebehandling samt systemløsninger.

 Kilde: AEA

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078