23948sdkhjf

Robot og CNC-maskine genbruges

Maskiner og robotter behøver ikke at være nye for at skabe en god automationsløsning. Virksomheden BoConcept har skabt en automatiseringsløsning ud af en brugt knuser, en CNC-fræser fra 2001 og en Fanuc-robot fra 2008. Det er sket i samarbejde med automationsfirmaet Gibotech.

- Vores ambition er at fremstille vores produkter med så begrænset miljøpåvirkning som muligt, og vi arbejder løbende med miljømæssige forbedringer i både produktion og logistik. Derfor giver det også rigtig god mening for os at få lavet en løsning bestående af brugte maskiner og robotter, lyder det fra Kim Sejbjerg, fabrikschef hos BoConcept i en pressemeddelelse.

Der er sparet 40 procent ved vælge en brugt CNC-fræser og en brugt robot.

CNC-fræseren, en CMS PF102, er blevet renoveret med blandt andet komplet ny styring, nye kabler, aksekort og servomotorer. Desuden har maskinen fået ny PC og nyt betjeningspanel.

Med i projektet er også en brug laserprojekter, som projekterer billeder af emner eller vakuumkopper ned på CNC-planet, så operatøren hurtigt kan se, hvor han skal placere emner eller vakuumkopper.

Artiklen er en del af temaet Fremtidens Automation.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.674