23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Grundfos bygger for millioner

Pumpeproducenten vil samle tests for lyd og vibrationer i et nyt center i Bjerringbro. Derudover udvides koncernens administrationsbygninger.

Udvidelsen betyder, at pumper fra produktionsenheder i hele verden i fremtiden skal fragtes til Bjerringbro for at blive lyd- og vibrationstestet i et nyt testcenter i den gamle FF Luft-fabrik.

- Vi bygger et helt lydtæt laboratorium, så vi helt præcist kan måle den støj og de viberationer, vore pumper afgiver, når de arbejder. Det kræver af akustiske årsager en hel del plads, specielt i højden. Det er derfor, at bygningen rager op og bliver synlig fra omfartsvejen, siger Erik Pagaard, Grundfos’ bygningsansvarlige, til Bjerringbro Avis.

Investerer 100 millioner

Også andre steder hos Grundfos i Bjerringbro er der dog gang i gravemaskinerne. Det er hovedsageligt virksomhedens administration, der får en tiltrængt udbygning.

På den såkaldte Øst-fabrik udvides med 2.800 kvadratmeter plus 1.100 kvadratmeter kælder, og samtidig renoveres det eksisterende kontorområde. På Nord-fabrikken skydes en etage ind i produktionsområdet, og det skal give 1.450 kvadratmeter ekstra kontorareal. Sidst men ikke mindst udvides Grundfos’ gæstebolig Frisholt med 12 nye værelser.

I alt investerer Grundfos ca. 100 mio. kr. i udvidelserne, der ventes at være færdige i løbet af 2013.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web03