23948sdkhjf

Video: Se 80 tons stålbro blive monteret på et minut

I København er man for øjeblikket i gang med anlægget af en ny letbane.

I Herlev skal to nye gangbroer sikre bedre adgang over jernbanebroen for cyklister og fodgængere.

Broerne er 45 meter lange, 5,4 meter brede og vejer hver cirka 80 tons. Broerne er fremstillet i Gdansk af den polske virksomhed Motostal Pomorze.

- Selve broen er fremstillet i et stykke og færdig overfladebehandlet - sprøjtemetaliering plus maling - og med færdig kunststofbelægning på brodækfladen. Rækværkerne er produceret og transporteret separat og monteret på byggepladsen. Og så er brolejer også monteret separat på byggepladsen, fortæller Henrik Berg, der er divisionschef for stål-divisionen hos entreprenørvirksomheden CG Jensen, der står for anlægget af en del af den københavnske letbane.

Broerne er efterfølgende transporteret med skib fra Gdansk til Køge og fragtet til Herlev. Den første bro blev monteret i weekenden 16.-17. januar mens bro nummer to bliver monteret i den kommende weekend.

- Monteringen af de to nye gangbroer ved Herlev station er en stor milepæl. Det er nogle kæmpemæssige stålkonstruktioner, der skal løftes på plads, som måler 45 meter og vejer knap 80 tons. Vi gør os meget umage i hele anlægsfasen med at genere vores omgivelser så lidt som overhovedet muligt. Men i forbindelse med arbejdet i Herlev kan det desværre ikke undgås, at vi kommer til at forstyrre både den kollektive trafik og biltrafikken kortvarigt, siger Erik Skotting, direktør i Hovedstadens Letbane.

Se hvordan en første bro blev løftet på plads i nedenstående video, som er produceret af Metroselskabet og Hovedstadens Letbane.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078