23948sdkhjf

Storordre til HMK Bilcon

DLG har valgt HMK Bilcon som leverandør til at bygge en større mængde nye tankvognsopbygninger, da HMK Bilcon efter tæt dialog med DLG har udviklet en ny type tankvognsopbygning. Det oplyser den nordjyske virksomhed i en pressemeddelelse.

Denne konstruktion er flere hundrede kilo lettere end de eksisterende løsninger, DLG bruger i dag, hvilket giver en større nyttelast, og den er dermed optimeret til denne type kørsel i Danmark.

Ordren markerer en ny milepæl for HMK Bilcon, som via løbende forbedringer siden en rekonstruktion i 2017 har haft fokus på at introducere nye produkter, optimere og udjævne produktionen, overholde leveringsdatoer og sikre en stabil økonomi. Bag det nye selskab står en solid ejerkreds, som har investeret tungt i nyt udstyr og nye produkter.

- Der er arbejdet hårdt på at få tingene til at lykkes i det nye selskab, og denne seneste ordre er endnu et bevis på, at det hårde arbejde betaler sig. Vi ser frem til et godt og forhåbentlig langvarigt samarbejde med DLG, udtaler administrerende direktør i HMK Bilcon, Peter Jensby.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094