Når Mirit Glas har gennemført en kvalitetscertificering, er det hovedsageligt på grund af dokumentationskrav fra kunder. Men det har også givet firmaet nogle andre fordele.
- Gennem vores certificeringsproces er vi blevet mere opmærksomme på, hvor det er vigtigt, at vi beskriver vores arbejdsprocesser med en større detaljeringsgrad. Vi har fået et godt ledelsesredskab, der kan sikre os at vi kontinuerligt forbedrer både vores processer og kvalitet, siger Jens Milbrat, adm. direktør for Mirit Glas.