23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Solidt regnskab fra FLSmidth

Den danske cement- og mineudstyrskoncern voksede med hele 9 % i 2011.

FLSmidth kunne tirsdag præsentere solide stigninger på alle nøgletal i 2011. Ordreindgangen steg med 16 % til 24,044 mia. kr., og omsætningen voksede med 9 % til 21,998 mia. kr. På bundlinjen voksede overskuddet før skat med 11 % til 2,070 mia. kr.

Endnu bedre så det ud i fjerde kvartal, hvor ordreindgangen voksede med 32 % til 5,856 mia. kr., og omsætningen steg ligeledes med 32 % til 7,286 mia. kr. Overskuddet før skat steg med hele 64 % til 842 mio. kr.

Stærkt mineralmarked – svagt cementmarked

Det er især koncernens aktiviteter inden for mineralindustrien, der har været med til at sikre fremgangen i 2011, mens cement-aktiviteterne har været præget af et relativt svagt marked især som følge af svigtende efterspørgsel i Vesten, Nordafrika, og Indien.

- Markedet for udstyr og service til mineralindustrien har været gunstigt i 2011 på trods af stor global makroøkonomisk usikkerhed i løbet af året. Det skyldes, at mineralmarkedet fortsat oplever pæn vækst som følge af samfundsmæssige forandringer i udviklingslandene, hvor en voksende middelklasse øger efterspørgslen på infrastruktur og forbrugsgoder baseret på mineraler og metaller, skriver FLSmidth i sit årsregnskab.

I 2012 forventer FLSmidth en omsætning på 24-26 mia. kr., en EBITA-margin på minimum 10 % og en EBIT-margin på 9-10 %.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|