23948sdkhjf

2021 begynder usikkert - også for industrien

2020 blev året, som rigtig mange virksomhedsledere gerne vil glemme.

Men året sluttede trods voldsom usikkerhed og bølgegang med delvis optimisme i den danske industrisektor og et marked, der var på vej tilbage.

Her i 2021 er trængslerne skabt af corona-virus desværre ikke blæst væk med krudtrøgen nytårsaften. Og den længe ventede vaccine er godt nok en realitet, men den bremser ikke sådan bare lige med et par tryk på sprøjten smittespredningen rundt omkring i verden.

Så vi starter 2021 med nye grænselukninger og stærke restriktioner, som både direkte og indirekte vil påvirke den danske fremstillingsindustri.

Alene i Danmark vil flere hundrede tusinde job blive påvirket, hvilket naturligvis bremser væksten, og billedet er det samme på stort set alle de danske eksportmarkeder.

De danske metal- og maskinvirksomheder kom imponerende gennem det svære 2020, og vilje, omstillingsparathed og evnen til at skære til og gribe nye muligheder viste sig igen som de danske kvaliteter, der gør en forskel på det globale marked.

Så der er næppe tvivl om, at industrien også vil komme igennem de trængsler, som ser ud til at præge første kvartal 2021.

Og så handler det bare om at krydse fingre for, at samfundet rent faktisk begynder at bevæge sig tilbage til normale tilstande i takt med kontrol over virus og et stigende antal mennesker, der får stikket.

Jern & Maskinindustrien fulgte industrien tæt i 2020, og det arbejde fortsætter ufortrødent i 2021.

Godt nytår!

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.508