23948sdkhjf

Ventherm lander endnu en storordre

For nylig kunne Ventherm offentliggøre en ordre på en knap 100 meter lang malekabine til DSB.

Blækket på den aftale var knap nok tørt, før en ny – og endnu større – ordre i samme boldgade blev underskrevet.

60 procent større ordre

Denne gang er der tale om en malekabine til den norske pendant til DSB, Bane Nor.

- Malekabinen til Bane Nor er med 115 meter lidt større end kabinen til DSB. Desuden er der andre forudsætninger omkring malekabinen til Bane Nor, hvorfor ordren beløbsmæssigt er cirka 60 procent større end den til DSB, selv om de begge er til lakering af tog, siger Allan Hansen, der er medejer og administrerende direktør hos Ventherm.

Avancerede brandkrav

Selv om teknologien principielt er den samme, adskiller den norske malekabine sig væsentligt på nogle områder, fortæller Allan Hansen:

- Bane Nor vil ikke bare anvende malekabinen til lakering af hele tog, men også til mindre emner som for eksempel boogie-rammer med mere. Dét stiller væsentlige ekstra krav til luftmængder og dermed mængden af udstyr.

- Desuden skal der være flere operatører, så det er dobbelt op på blandt andet antal lifte til operatører. Og endelig er der nogle avancerede brandkrav til malekabinen hos Bane Nor, fortæller Allan Hansen.

Malekabinen skal opføres i Oslo, og efter planen stå færdig sidst på efteråret næste år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125