23948sdkhjf

Fejemaskine-pioner takker af efter 45 år

Tilbage i 1976 blev den 21-årige, nyuddannede automekaniker Peder Haugaard ansat i sin svigerfars entreprenørforretning, Beam A/S, beliggende i midtjyske Them syd for Silkeborg.

Knap 45 år senere, rig på historier, erfaringer og oplevelser, forlader Peder sit livsværk, i dag Bucher Municipal, for at gå på pension.   

En sjælden set dedikation

Spørger man hans kollegaer, er der ingen tvivl om, hvad Peder Haugaards drivkraft er: Den tætte kundekontakt kombineret med passionen for mekanik.

Netop kundekontakten var medvirkende til, at Beam på baggrund af en forespørgsel begyndte at designe, udvikle og bygge det i dag verdenskendte fejeudstyr.

I de knap 45 år der nu er gået, var Peder Haugaard i en årrække medejer af den daværende Beam-virksomhed og fungerede senere som henholdsvis produktchef og salgsdirektør i 1990’erne - i dag hedder virksomheden Bucher Municipal og producerer og sælger slamsugere og specialfejebiler, med lokationer i Silkeborg, Them, Nr. Aaby og Greve.

Peder Haugaard har gennem alle årene, trods forskellige opkøb undervejs, været med til at definere og drive virksomheden, og er én af årsagerne til at specialfejemaskinerne i dag har opnået stor international anerkendelse.

Banede vejen ned gennem Europa

Peder Haugaard så et stort potentiale på de europæiske markeder, og han fik for alvor sat skub i salget af fejemaskiner. Først Danmark, Norge og Sverige, så videre til Belgien, Holland og Luxembourg. De tre lande, i dag kendt som Benelux, blev en kæmpe succes. I dag er kernemarkederne Danmarks nærmarkeder - særligt Tyskland har en stor interesse i de danskproducerede specialfejemaskiner til både landevejs- og lufthavnsbrug.

Der er sket en masse de senere år. Udover opkøbet, hvor den engelske fejemaskineproducent Johnston Sweepers Ltd, ejet af Bucher Municipal, opkøbte Beam i 1996, så fusionerede Beam i 2019 med slamsugerproducenten, J. Hvidtved Larsen. J. Hvidtved Larsen blev ligeledes en del af Bucher-koncernen tilbage i 2016. Det betød i maj 2020, at begge virksomheder rebrandede til én virksomhed – Bucher Municipal.

I dag producerer, sælger og servicerer Bucher Municipal i Danmark både slamsugere of fejemaskiner. Og som en del af rebrandingen er virksomhedens produktportefølje udvidet og omfatter nu også almindelige og elektriske kompakte fejemaskiner sammen med de lastbilmonterede fejemaskiner, som også fås i en elektrisk version.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094