Klumme: Kontrol af overfladebehandling – En overset NDT-disciplin?
Der er stigende fokus på, at kvaliteten af overfladebehandling skal være i orden - i høj grad foranlediget af meget dyre reparationer, der kunne være undgået med kontrol og udbedring inden montage.
Skal man fx reparere malingen på et fundament på en offshore-vindmølle, bliver det hurtigt en bekostelig affære, alene pga. den ”besværlige” beliggenhed.
Hvorfor overfladebehandle?
Overfladebehandlingen foretages næsten udelukkende for at levetidsforlænge bygnings- eller konstruktionselementer, men kan også have dekorativ eller funktionel betydning, fx glat skibsmaling, der nedsætter friktionen og mindsker begroning. Den overvejende del af overfladebehandling udført i dag er enten maling eller varmforzinkning.
Beslut levetiden
Inden man går i gang med overfladebehandling, er det vigtigt, at man gør sig nogle tanker om, hvor lang levetid man gerne vil have, samt hvilket miljø emnet vil befinde sig i. Til det formål er der stor hjælp at hente i standarden DS/EN ISO 12944, Korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner. Standarden definerer atmosfæriske korrosionskategorier samt holdbarheden af forskellige malingssystemer. De atmosfæriske korrosionskategorier beskriver forskellige typiske miljøers korrosivitet og strækker sig fra C1-meget lav (opvarmet lokale) til C5-M Meget høj (offshore). Holdbarheden er et teknisk begreb, der er defineret som tidsrummet, hvor et system ikke behøver vedligeholdes. Holdbarheden er enten Lav (2-5 år), Middel (5-15 år) eller Høj (>15 år).
Egnethed og rammer
Derudover bør man sikre sig, at stålet er egnet til overfladebehandling. Ved varmforzinkning er stålets indhold af silicium afgørende for lagtykkelsen samt kvaliteten og egenskaberne af zinken. Derfor er det vigtigt, at det specificeres, at stålet skal kunne varmforzinkes. Mht. maling vil meget rustne stålplader være vanskelige at sandblæse tilstrækkeligt, derfor bør man sørge for, at stålet er egnet til overfladebehandling.
De fysiske rammer hos overfladebehandleren er også et vigtigt emne, både af hensyn til malernes helbred, men også pga. selve malingen, der oftest skal påføres i tørre omgivelser. På vores breddegrader kan man i praksis ikke male forsvarligt om vinteren uden at arbejdet udføres i et opvarmet ventileret lokale.
For at imødekomme de ovennævnte udfordringer er det tilrådeligt at føre tilsyn med emnet gennem hele processen - når først emnet er færdigmalet, vil eventuelle mangler i forbehandlingen ikke være mulige at se. De viser sig først, når overfladebehandlingen fejler før specificeret.
Allerede inden sandblæsning bør man sikre sig, at stålet er klar, alle skarpe kanter bør rundes, og svejsninger skal være fri for svejsesprøjt og porer. Ellers resulterer det i meget uens malingslagtykkelser. Fedt- og olierester skal fjernes, fx med fortynder, da de ellers vil give problemer med dårlig vedhæftning for senere maling.
Løbende kontrol undervejs
Efter sandblæsning kontrolleres renhed og ruhed. Renheden kontrolleres visuelt iht. ISO 8501-1, der indeholder referencefotografier af sandblæste stålemner. Ruheden tjekkes visuelt med en ISO-comparator iht. ISO 8503-2, der er en referencestålplade med sandblæste overflader som sammenlignes med det aktuelle emne. Der findes også adskillige andre metoder til måling af ruhed, man bør blot sikre sig, at udstyret er behørigt kalibreret. Et eksempel på utilstrækkelig sandblæsning kan ses på billedet, hvor malingen skaller af i store flager. Maling hæfter generelt dårligt på urene glatte ståloverflader.
Lagtykkelsen af hvert enkelt lag maling kontrolleres med en lagtykkelsesmåler. Måleren kan hurtigt foretage mange målinger, og man bør som minimum foretage 1 måling per kvadratmeter.
Derudover er en generel visuel kontrol af den færdige overfladebehandling væsentlig. Der må ikke være porer, blærer, revner eller andre defekter i malingssystemet, der kan påvirke levetiden negativt. Man kan dog som regel acceptere løbere og farveforskelle, da det udelukkende har kosmetisk betydning. Det ville selvfølgelig ikke være acceptabelt hos en autolakerer.
Inspektøruddannelser
Til at kontrollere overfladebehandlingen fra start til slut kan malingsinspektører uddannes efter den norske uddannelse FROSIO. Uddannelsen udspringer fra den norske olieindustris behov for kvalificerede inspektører, og er i overensstemmelse med den norske standard NS476. Tilsvarende findes den amerikanske NACE coating inspector, der dog ikke er så udbredt i Europa.
Kontrol billigere end udbedring
Har man således overfladebehandlede stålemner anbragt, hvor det er vanskeligt eller bekosteligt at reparere, bør kontrol af overfladebehandlingen være i tankerne, inden emnet kommer på plads. For eksempel viser erfaringer fra en større dansk leverandør af komponenter til offshore-brug, at det koster 8-10 gange mere at udbedre en fejl offshore, end det koster at kontrollere og udbedre eventuelle fejl inden montage. Afslutningsvis bør man spørge sig selv:
– Har du råd til ikke at kontrollere overfladebehandlingen?
