Grøn metanol. Grøn brint. Grøn ammoniak. Grøn strøm i batterierne.
I diskussionen om skibsfartens omstilling til CO2-fri fremdrift er der mange kandidater til titlen som det bedste og grønneste brændstof til prisen.
Grøn brint syntes indtil i sidste uge ikke at være blandt favoritterne som drivmiddel til en stor krabat som Oslo-færgen, hvor brændselscellerne vil skulle kunne producere top til 23 MW. De største brændselscellesystemer i dag producerer ’blot’ mellem 1 og 5 MW. Alligevel peger DFDS på brint. Hvorfor egentlig?